Søstjernen er en skøn lille privat daginstitution, som er normeret til 32 børn i alderen 0-6 år.
Børnene er fordelt på én vuggestuegruppe og én børnehavegruppe.
I vuggestuen tilbydes der fuld kost og i børnehaven tilbydes der formiddags- og eftermiddagsmad.
Vi har to legepladser, en til vuggestuebørnene og en til børnehavebørnene.
Vi er pt. igang med det store forarbejde, at indhente tilbud på nye legeredskaber til børnehavens legeplads og derefter skal vi igang med at søge fonde. Sidder der nogle, som vil hjælpe os med dette, så ring endelig til os på 61470204
Der er ansat 3 medarbejdere i begge afdelinger.
Hver medarbejder har en primær gruppe, men de har også timer i den anden gruppe fx i forbindelse med stuemøder, sygdom og ferie.
Den første time om morgenen og den sidste time om eftermiddagen samler vi børnene i vuggestue afdelingen. Her vil børnene således også være sammen med personalet fra den anden afdeling.
Udover det faste personale har vi en tilkaldervikar ansat. Hun var med til at starte institutionen op i sin tid, men er gået på efterløn nu. Heldigvis vil hun gerne vikarier. Det er vi rigtig glade for.
Nærvær, tryghed og omsorg vægter vi meget højt og derfor betyder det meget for os, at alle børn kender alle voksne og omvendt.
Det kommer også ganske naturligt i vores hus, at man bliver en del af hele huset, når man har sin daglige gang her.
Vi vægter ligeledes højt, at alle voksne siger god morgen og farvel til alle børn, da det viser respekt for børnene og giver børnene en tryghed i at vide, hvilke voksne der er i huset nu.
Hos os rykker børnene i børnehave den måned de fylder 3 år. Måneden optil kommer barnet på besøg i børnehaven hver tirsdag og fredag (uden forældre). Dette tilbud gælder kun for de børn, som går i vuggestuen her.
Vuggestuens børn har første prioritet til en plads i børnehaven.
Vi er certiferet Grøn spirer daginstitution, hvilket betyder at naturen er et stort omdrejningspunkt i vores arbejde med børnene. I kan læse meget mere om de grønne spirer under menu punktet: De grønne spirer.
Vi har en velkomst folder, hvor der står mange flere ting i. Denne vil I modtage i forbindelse med opstart.
Historie
Vores institution har gennemgået mange forandringer igennem tiden og startede oprindeligt op i samarbejde med byens skole.
Byens børnehavebørn og SFO-børn blev passet i samme hus, som vi er i nu.
I 2002 blev der oprettet en vuggestue, fordi dagplejen var blevet nedlagt.
Vuggestuen bestod dengang af ca. 10 børn og var placeret i det rum, hvor vi har vores køkken idag.
Børnehaven havde ca. 20 børn og holdt til i rummet ved siden af køkkenet. Begge rum er idag vuggestue og huser ca. 12 børn.
SFO´en var i de lokaler, hvor børnehavebørnene holder til idag.
Skolen blev en friskole i 2004 og SFO børnene rykkede over på skolen.
Vuggestue og børnehaven blev her i huset i den ene ende af huset og seniorer holdt til i den anden ende.
I 2009 lejer skolen sig ind i en ny bygning, hvor børnehavebørnene kommer til at gå og børnehaven Blæksprutten opstår.
Vuggestuen blev i de lokaler, hvor vuggestuen har hjemme i dag. Vuggestuen hed dengang Troldebo.
Den 31.12.2009 lukkede Troldebo
Den 1.1.2010 startede Søstjernen op som en privat vuggestue.
I 2015 lukkede Friskolen og alle børnehavebørnene kom tilbage til vores nuværende bygninger.
Børnehaven blev flyttet op i de lokaler seniorerne havde til rådighed og seniorerne fandt et andet mødested.
Søstjernen havde hermed fundet sin nuværende form.